”Hvordan kommer du videre ind i bughulen?”

Interaktive videoer med indbyggede spørgsmål og opgaver får studerende til at tænke og handle selvstændigt fremfor på baggrund af udenadslære.

Skalpellen nærmer sig et stykke med bart maveskind på en (bedøvet) tæve i videoen ”Operation, første del”. Snittet lægges, linea alba blotlægges og videoen stopper med spørgsmålet: ”hvordan kommer du videre ind i bughulen?”.

Videoen er en del af nyproduceret undervisningsmateriale, som de studerende bruger til forberedelse inden øvelsestimer på kurset Almen klinisk praksis – familiedyr, hvor de studerende skal besvare spørgsmål undervejs.

Lektor Rikke Langebæk har ikke formelt evalueret brugen og effekten af de nye materialer men har fra flere studerende hørt, at det er rigtig god ide, at spørgsmålene kommer undervejs i filmen og fx ikke til slut. Det bevirker, at de tænker over spørgsmålet og bliver opmærksomme på, at netop fx suturmateriale er noget man skal tage stilling i forbindelse med klargøring til en operation.

”De sagde også, at man husker netop det, der bliver stillet spørgsmål til bedre end de andre informationer, man får i filmen. Så det er en rigtig fin tilbagemelding på kvalitet, informationsniveau og spørgsmål”, siger Rikke Langebæk. Materialet består af i alt syv interaktive videoer. Men hvilket behov udfylder de?

Bedre forberedt til operationer

”De studerende er ofte ikke tilstrækkelig velforberedte til elektive operationer, som neutralisation af tæve og hunkat. De reflekterer ikke over proceduren men lærer blot operationsbeskrivelsen udenad. Det låser dem fast på én metode og gør dem ude af stand til at agere, hvis der opstår komplikationer og selvstændig tænkning bliver påkrævet,” siger Rikke Langebæk.

”Ved at indsætte spørgsmål og opgaver, der kræver aktiv handling i videoerne, ”tvinger” vi de studerende til at reflektere over hvert enkelt skridt, så de faktisk tager stilling til en bestemt problemetik fremfor at lade sig styre af udenadslære eller mekanisk kopierer én løsning,” fortæller Rikke Langebæk.

De studerende møder også andre typer interaktive opgaver i videoerne, fx en hvor de skal markere, hvor snittet i tævens maveskind skal gå fra og til.

De studerende skal løse interaktive opgaver undervejs mens de ser videoerne, fx som her, hvor de skal markere, hvorfra og hvortil de vil lægge en incision.

”Når de studerende tænker selvstændigt og handler aktivt i studietiden, er der større chance for, at de vil udføre opgaverne bedre, når de kommer ud på arbejdsmarkedet,” siger hun og tilføjer at man ved at vise flere muligheder også imødekommer en typisk misforståelse om, at der i kirurgi kun findes én rigtig måde at løse en opgave på.

”Den holdning gør de studerende handlingslammede, når de efter studiet vil møde en meget mere kompleks og uforudsigelig virkelighed. Man skal kunne handle selvstændigt og kreativt og ikke bare kopiere en færdig opskrift,” understreger Rikke Langebæk. Og de studerende skal lære det nu, mens de bliver undervist og er under supervision. Og ikke først når de en dag står med ansvaret på en arbejdsplads mener Rikke Langebæk.

Klædt på til arbejdsmarkedet

De syv interaktive videoer viser hele operationsprocessen i overskuelige trin, men også at man kan vælge flere forskellige fremgangsmåder og at der altså ikke kun er én mulig løsning på en kirurgisk procedure.

Den metode betyder, ifølge Rikke Langebæk, at de studerende kommer tættere på situationer, der ligner den virkelighed der venter dem, når de kommer ud i arbejdslivet. Dér er det nemlig ikke nok bare at kunne operationsbeskrivelsen udenad. Der skal man kunne tænke selv. Det skal de studerende også lære på studiet.

”De studerende skal allerede inden kursets superviserede operationer lære, at der er flere måder at løse en opgave på og det har der ikke været nok fokus på hidtil,” siger Rikke Langebæk.

Topics