Nyt kursusforløb får veterinærstuderende på 1. år til at brænde for faget

Færre timer og flere studerende på faget Veterinær Zoologi på 1. semester, har fået professor Christian Kapel og lektor Nicolai V. Meyling til at udtænke et nyt kursusforløb. De nye studerende er glade og 96 procent består.

”Videoerne er top dollar”, ”slidesne er simpelthen så omhyggelige, at der står lige det, man skal bruge” og ”Flash cards (quizzer, red.) på mobilen (...) er faktuel videns-træning, som er det, vi primært skal kunne”, fortæller studerende, i et fokusgruppe-interview om kurset veterinær zoologi på 1. semester, til professor Helle Mathiasen fra Institut for Naturfagenes Didaktik (IND).

Kurset, der over de seneste 10 år er blevet skåret ned til en tredjedel i tid, samtidig med at antallet af studerende er steget fra 90 til cirka 180, har efter et kort dyk bragt antallet af studerende der består kurset op på ca. 96% og samtidig får kurset rosende evalueringer fra de studerende. Hvordan kan det lade sig gøre? 
”Rammerne har gjort, at vi har været nødt til at sige, hvordan kan vi gøre det her på en anden måde, så vi får mest muligt ud af den tid, vi har sammen med de studerende og får de studerende til at brænde for faget?”, spørger professor Christian Kapel retorisk og svarer selv: 
"Vi angriber stoffet på flere forskellige måder. Vi har både klassiske forelæsninger, hands-on øvelser, videoer og quizzer. Og det er auditorieforelæsning sammen med øvelserne, sammen med videoerne, sammen med quizzerne, sammen med præparatøvelser, der giver forståelsen og fænger de studerende.”, forklarer han.
Og ifølge, Helle Mathiasen, der har fulgt kurset i henholdsvis efteråret 2015 og 2016, er netop den kombination og kobling helt central for de førsteårsstuderendes oplevelse af kurset.

Undervisere styrer og guider

”Som noget særligt har underviserne på dette kursus udtænkt en meget fokuseret kombination af undervisningsformer koblet med forskellige veldisponerede og velformidlede læringsressourcer.”, siger Helle Mathiasen og understreger, at der er en selvstændig pointe i, at man som underviser er bevidst om at arbejde, ikke alene med en faglig, men også med en akademisk progression, hvor man det første år eller to tilrettelægger sin undervisning med blik for, at de studerende kommer lige fra gymnasiet, hvor undervisningsformen er mere styret og guidet.
Et eksempel på en velformidlede og guidende læringsressourcer er kurset slides, som er udviklet på baggrund af den 500 sider tykke engelske grundbog og koncentreret omkring det centrale i forhold til eksamen. Slides er til rådighed for de studerende før forelæsningen og bliver gennemgået sæt for sæt under forelæsningerne.
”Jeg sad flere gange på en af de bageste rækker. Næsten alle havde deres bærbare åben, blikket rettet ned mod skærmen og fingrene flittigt på tasterne. Ikke, som jeg måske havde forventet, optaget af diverse sociale medier, men faktisk næsten alle med forelæsningens Power Point slides åbne i et format, som de kunne skrive noter direkte ind i.”, fortæller Helle Mathiasen.
Kaster man et blik på Christian Kapel og lektor Nicolai V. Meylings slides, vil man opleve, at de intet overflødigt indeholder; kun en sigende overskrift, beskrivende illustrationer og/eller detaljerede fotos samt korte tekster. Førsteårsstuderende får på den måde, med Helle Mathiasens ord, en ’blid’ start på deres universitetsstudium ved at stoffet bliver ’tygget’ og formidlet i andre formater end dem i lærebogen. 
”De studerende bliver guidet gennem et meget komprimeret pensum og er måske, med en succesoplevelse i bagagen, bedre rustet til udvikling af studiekompetencer, for eksempel i form af at kunne sætte sig ned og læse og fordybe sig.”, siger hun.
Men ét er den enkelte læringsressource, noget andet er, som nævnt, koblingen til andre dele af undervisningen.

Kobling mellem undervisningsaktiviteter

At dissektionsøvelserne på Veterinær Zoologi på 1. semester ligger umiddelbart efter storrumsforelæsningerne og, så vidt praktisk muligt, varetages af den samme underviser, der har forelæst i teorien er helt bevidst.
”Samtidig med at de studerende får praktiske ”hands-on” kompetencer og får lært håndgreb omkring for eksempel dissektion, får de også repeteret de pointer, der er blevet gennemgået under forelæsningen, fordi de kan spørge ind til indholdet fra forelæsningen, mens de arbejder med dyrene. Det er noget af det, de studerende lægger stor vægt på i evalueringerne,” forklarer Christian Kapel.
Og Helle Mathiasen nikker genkendende til den betragtning:
”Når de studerende skal bruge den viden, de lige har fået formidlet, før dissektionsøvelserne, har de mulighed for at afprøve deres forståelse og for at stille spørgsmål til underviserne. Dermed får de studerende sat ord på deres nye viden og både de og underviserne kan danne sig et billede af de studerendes forståelse og udvikling af viden, færdigheder og kompetencer.”

Et andet eksempel på en tydelig kobling mellem undervisningsaktiviteter er, at de studerende bliver bedt om at se en kort video på 4-5 minutter inden hver dissektionsøvelse.
”Før dissektionerne har vi små videoer på 4-5 minutter, som de lige kan nå at løbe igennem dagen før, eller aften før, inden de går i seng. Det betyder, at de rent faktisk ved, hvad de skal gøre, når de møder op, så vi kan udnytte tiden optimalt.”, siger Christian Kapel.
De to undervisere har selv produceret de korte videoer: "Godt i gang med fugl", "Godt i gang med fisk" og "Godt i gang med rotte", som titlerne på nogle af dem lyder. Selv kalder underviserne dem for små appetizers. Men er det virkelig nødvendigt med små appetizers? Ja, lyder svaret.

Videoer og quizzer er ”top dollar”

”Med den stramme tidsplan og mange studerende, nytter det ikke noget, at de studerende møder op til øvelserne og siger, øh, hvordan er det nu, vi flår fjerene af den her kylling. De skal simpelthen være ordentlig forberedte, før de kommer til en øvelse og for eksempel vide, at du starter med at plukke fjerene fra halen og op mod hovedet.”, siger Nicolai V. Meyling.
Og ordentlig forberedte skal de studerende også være inden eksamen. Derfor har Christian Kapel og Nicolai V. Meyling udviklet et quiz-sæt til hver forelæsnings- og øvelses-tema, som de studerende bruger som selvtest. Gennemfører de studerende quizzerne får de en fornemmelse af, om de lever op til forventningerne og en mulighed for at repetere forud for eksamen.
”Vi bruger selvtest til at træne de studerende op til eksamensforløbet og giver dem spørgsmål, der ligner dem, de skal have til eksamen. Vi har aldrig brugt det der med: I skal, I skal og vi kan se, hvis I ikke gør det.”, konstaterer Christian Kapel og tilføjer: ”Alt er frivilligt og quizzerne bliver brugt”.
Og at quizzerne bliver brugt, vidner data i Absalon også om. På kursets i alt 6 quizzer er der i efteråret 2016 722 besvarelser fordelt på 162 studerende. Det svarer til, at hver studerende i gennemsnit har besvaret cirka 4,4 quizzer. Men det er ikke nok at svare for at gøre de to undervisere tilfredse.
”Kan de ikke besvare mindst halvdelen korrekt, er det ikke godt nok. Det lægger vi ikke skjul på, så quizzerne hjælper til løbende at få repeteret stoffet.”, fortæller Nicolai V. Meyling.

Studerende skal brænde for faget

For Helle Mathiasen er der ingen tvivl om, at den meget grundige og stringente planlægning, med en tydelig rød tråd samt rig variation af undervisningsaktiviteter og læringsressourcer, hjælper førsteårsstuderende til at komme igennem et meget komprimeret stof på meget kort tid. Så, selvom, det i begyndelsen kan være tidskrævende at skulle udvikle et helt nyt kursusformat, må man forholde sig til skiftende tiders studieordninger og ministerielle krav og nytænke sin undervisningsform derefter, mener kursets undervisere.
”Det er vores mission i den her del af studiet, at få de nye studerende til at brænde for faget, så vi kan se ilden i deres øjne, og at få dem til at tænke: aha, det er faktisk spændende og her lærer vi noget, der er lidt mere end gymnasiestof.”, siger Christian Kapel.

Topics